Hvad skal der til?

Begrebet aktivisme forbindes med konkrete handlinger, der udtrykker utilfredshed med undertrykkelse, uretfærdighed eller beslutninger, der opleves som ødelæggende eller etisk uforsvarlige.

December d. 7 2021 ·  3 minuters læsetid · Nøgleord: aktivisme og aktivist

Aktivistiske handlinger vil altid have til formål at ændre noget til det bedre. Der findes mange former for aktivisme, fx protester, underskriftsindsamlinger, demonstrationer, civil ulydighed, oprør og terrorisme. Set fra det etablerede samfunds side vil aktivisme normalt blive betragtet som værende på kant med eller i opposition til sociale forhold, økonomiske vilkår eller politiske beslutninger. Aktivisme kan foregå i en konkret fysisk virkelighed, og det kan foregå i et virtuelt fællesskab, en slags digital aktivisme, hvor man fx kan tilkendegive sin deltagelse eller sympati ved hjælp af et click. Og ofte vil aktivistiske handlinger i vores tid være forankrede begge steder. Aktivistiske handlinger er retoriske handlinger (med afsender, modtager, budskaber, retoriske virkemidler, intentioner mv.), og det vil i en analyse og fortolkning af en aktivistisk handling være nødvendigt at medtænke den medialiserede virkelighed, vi alle lever i.

Men spørgsmålet er, ”hvor meget der skal til”, for at man kan betegnes som aktivist.

En aktivist er en person, der deltager i aktivistiske handlinger. Men spørgsmålet er, ”hvor meget der skal til”, for at man kan betegnes som aktivist. Er det fx nok at have sat sit navn på en underskriftsindssamling? Skal man tilhøre en bevægelse? En mulig gradueret skelnen kan lyde: aktiv medborger -> medlem af social og/eller politisk bevægelse -> deltager i aktivistiske handlinger -> egentlig aktivist. Fra et andet perspektiv kan man skelne mellem på den ene side aktivistister, der er initiativtagere, der organiserer og ønsker at mobilisere, og så på den anden side den øvrige gruppe af deltagere i aktivistiske handlinger, som herigennem udtrykker deres sympati og støtte.

Grænserne er ikke klare, og det skyldes blandt andet, at betegnelsen aktivist er tæt forbundet med en persons identitet. Menneskelig identitet handler om at være den samme over tid, genkendelig for en selv og for andre. Det kan lyde relativt simpelt, men identitetsbegrebet er en kompleks størrelse, der både involverer personens viden, holdninger, handlinger, selvforståelse og selvfremstilling og en lang række gruppedynamiske processer i samspillet med omverdenen.  Samtidig er begrebet heller ikke så flydende, at det at være aktivist kan være betegnelse for hvad som helst. At være politisk aktiv betyder ikke nødvendigvis, at man er aktivist. Og her skal vi tilbage til udgangspunktet, nemlig at aktivisme handler om utilfredshed med det gældende. En aktivist er utilfreds og markerer en distance til det etablerede politiske system.