Hvad er en aktivist, og hvad er aktivisme?

Der er mange måder at gå til disse to spørgsmål på. For en retoriker virker det indlysende, at retorikken holder demokratiet i gang. På mange måder gør aktivisten det samme. Hvorfor virker det så indlysende? Vi har valgt at se kort på, hvordan udvalgte forskere ser på begreberne.

December d. 7 2021 ·  3,5 minuters læsetid · Nøgleord: aktivist og aktivisme

Ifølge Christina Neumayer (2021) er selve begrebet aktivisme et relativt nyt begreb, der går tilbage til ca. 1. Verdenskrig. Her dækker begrebet over en betegnelse af borgerledet indgriben i enten den politiske, økonomiske eller sociale samfundsorden med henblik på at forbedre samfundet via handling i det offentlige rum.

Men er man automatisk aktivist, blot fordi man deltager i en aktivistisk handling? Mange forskere har, ifølge Neumayer (2021), skelnet mellem begrebet aktivisme og det at være en aktivist, b.la. med henblik på at vi godt kan tænke aktivistisk, men ikke nødvendigvis udfører aktivistiske handlinger. Og omvendt kan vi godt udføre aktivistiske handlinger uden nødvendigvis at være en aktivist, eller se os selv som aktivist.

Når modstand får en form, bliver det aktivisme, både hvis man ser det fra et retorisk perspektiv og et medievidenskabeligt perspektiv.

De fleste er dog enige om, at aktivisme dækker over handlinger, der viser en modstand (det at være aktiv), og dermed er det ikke nok at vi kun tænker aktivistisk. Der skal være en grad af værdiladet handling til stede, før vi kan kalde det aktivisme. Aktivisme og det at være aktivist handler altså også som følelser og værdier. Det at være aktivist er at være investeret.

Neumayer (2021) tilføjer desuden, at aktivisme i dag kan ses som en form for medialiseret modstand og derfor afhængig af medier. Når modstand får en form, bliver det aktivisme, både hvis man ser det fra et retorisk perspektiv og et medievidenskabeligt perspektiv. Sarah Jackson (2015) har skrevet om ’Social Media Activism’, og om hvordan online fora kan være med til at skabe modoffentligheder på nye måder og i nye former, b.la. i form af hashtags.

En anden form for ny og anderledes aktivisme er den kreative aktivisme, som Silas Harrby skriver om i sin artikel ‘Creative Activism Today’ fra 2016. Her undersøger han nye former for ’happenings’, der udfordrer de mere traditionelle aktivistiske metoder, og som skal ses som ”critical action” – altså kritisk handling.

Begreberne aktivist og aktivisme er derfor flydende begreber, og der er ikke nødvendigvis én definition, der kan stå alene i beskrivelsen af dem. Dertil skal der en mere dybdegående analyse til, for at belyse de mange facetter og nuancer, der ligger i begreberne. Fælles for de fleste er dog, at vi med fordel kan skelne mellem de to begreber, og at de begge er forbundet med (retoriske) handlinger, forandring og sociale bevægelser.