Min retoriske helt

Min retoriske helt

I denne artikel har vi spurgt forskergangen på Københavns Universitet, ”hvem er din retoriske helt”. Udforsk retorikkens mangfoldighed gennem artiklen, hvor forskere, ph.d.-studerende og lektorer deler deres forbilleder og retoriske helte, som har været kilde til inspiration, motivation og eftertanke. Fra banebrydende arbejde inden for kvinders retorik til karakterer, der overvinder skriveblokering, afdækkes en bred vifte af indflydelser og retoriske superkræfter.

med forskergangen i retorik, Københavns Universitet

7. februar 2024 · 8 minutters læsetid

Lisa Villadsen: Professor i retorik v. Københavns Universitet

Jeg beundrer mange mennesker for mange forskellige ting – inspirerende undervisere, originale teoretikere, modige talere, men jeg dyrker ikke helte.

I denne sammenhæng vil jeg dog nævne den amerikanske retorikprofessor Karlyn Kohrs Campbell som beundringsværdig. Hun er født i 1937, så hun er meget gammel, og jeg synes vi skal sørge for at hylde hende, mens tid er.

Da hun begyndte sin karriere i retorikken, var der meget få kvinder i faget. Faktisk var der nok nærmest kun én kvinde, der havde markeret sig inden hende: Marie Hocmuth Nichols (1908-1978). Karlyn Kohrs Campbell har altså haft meget få forbilleder, men byggede alligevel en imponerende karriere.

Hvem er din retoriske helt?

Den amerikanske professor Karlyn Kohrs Campbell. Campbell har banet vejen for kvinders plads i retorikken og for anerkendelsen af vigtigheden af kvinders retoriske praksis og udvikling af feministisk retorikteori.

Hvornår tænker du på din retoriske helt?

Når jeg underviser i Retorisk kritik. Hun er medforfatter til en fremragende lærebog i retorisk kritik og har skrevet mange forskningsartikler, som egner sig godt til undervisningsbrug.

Hvad er din retoriske helts “superkraft”?

Hendes virke som fagperson udstråler energi, nysgerrighed og vilje til at bidrage til det faglige fællesskab på mange forskellige måder: Hun har lavet retorisk arkivarbejde, skrevet forskningsartikler og -bøger og som sagt forfattet lærebøger. Hun har været hovedredaktør af det fine tidsskrift Quarterly Journal of Speech. Folk der har studerende hos hende, siger, at hun var en fantastisk vejleder.

Kan du komme med et eksempel, hvor din helt bruger sin retoriske “superkraft”?

Hun var blandt de første, der interesserede sig for kvinders retorik, og udgav i 1989 to binds-værket Man Cannot Speak for Her, hvor hun dels samlede eksempler på kvinders retorik, dels analyserede den.

Thore Keitum Fisker: Ph.D.-stipendiat i retorik v. Københavns Universitet

“Dear Professor Debra Hawhee. My name is Thore Keitum Fisker, I am a Ph.D. fellow at the University of Copenhagen.” … Shit, kan man godt det her? Kan man bare skrive til sine helte, de urørlige guder, og spørge om de vil mødes over en kop kaffe? Mit hjerte banker lidt, mens jeg færdiggør mailen og forsøger at virke imødekommende, super klog (helt klart forstående over for, hvis hun evt. måske ikke har super meget tid, og det er jo også bare mig, der …), lidt sjov og frem for alt kortfattet (for pokker, hun er jo professor på Penn State, hun har sikkert super travlt med alt muligt vigtigt).

For en kropsretoriker som mig var det fantastisk at opdage, i hvor høj grad Hawhee har hjulpet med til at forbinde to ting, der tit kan føles som komplet adskilt, krop og sind.

Hvem er din retoriske helt?

I sommeren 2023 læste jeg den prisbelønnede Moving Bodies: Kenneth Burke at the Edges of Language af Debra Hawhee, hvori hun viser alfader Burkes tanker om, hvor vigtig kroppen (ja, menneskekroppen, af kød og blod, både retors og publikums) er for retorik, både instrumentelt og konstitutivt. Burke er, hvis nogen skulle have glemt det, jo mest kendt for at opdatere Aristoteles’ forståelse af persuasio med identifikation (”[y]ou persuade a man only insofar as you …”), og så for alt det der med Cult of Killing og Dramatisme og nå ja, så for at skelne mellem netop ”non-symbolic motion” (fx krop) og ”symbolic action” (altså det, der virkelig rykker noget). Men i Moving Bodies (efter jo et kæmpe arbejde med at læse Burkes værker med det her in mente (har du læst Burke? Han er ikke den letteste at skimme!)) viser Hawhee, hvor næsten delikat et blik, Burke har for kroppen. Prøv lige at overveje det her citat:

“Since the body is dogmatic, a generator of belief, […] society might well be benefited by the corrective of a disintegrating art, which converts each simplicity into a complexity, which ruins the possibility of ready hierarchies, which concerns itself with the problematical, the experimental, and thus by implication works corrosively upon those expansionistic certainties preparing the way for our social cataclysms. An art may be of value purely through preventing a society from becoming too assertively, too hopelessly, itself.”

Senere fandt jeg ud af, at Hawhee også har skrevet den fantastiske bog Bodily Arts: Rhetoric and Athletics in Ancient Greece, hvor hun viser, hvor central kroppen, fysisk træning og tilstedeværelse (og actio!) er for antikkens forståelse af retorik. For en kropsretoriker som mig var det fantastisk at opdage, i hvor høj grad Hawhee har hjulpet med til at forbinde to ting, der tit kan føles komplet adskilt, krop og sind. Og så bruger hun endda Burke: For når Burke har sagt det, så må det være rigtigt, så er det der med kroppen ikke bare noget hippie-noget, for Burke han ved fanme, hvad han snakker om.

Udover et væld af artikler i vores mest ansete tidsskrifter, har hun også skrevet bøgerne Rhetoric in Tooth and Claw: Animals, Language, Sensation og A Sense of Urgency: How the Climate Crisis is Changing Rhetoric (lige udkommet – læs den før din læsemakker!).

Allerede dagen efter svarede hun (”Dear Thore (If I may)”), og hun ville rigtig gerne mødes over en kop kaffe til NCA-konferencen i Maryland (november 2023). YES! Og så underskrevet ”Debbie.” Over en kop Peppermint Mocha Latte fra Starbucks lyttede hun opmærksomt til mig, der først bare overhældte hende med ros, men efterhånden tog mod til mig og fortalte hende lidt om mit projekt og fik noget virkelig god feedback fra hende.

Så min helt er helt sikkert Debbie!

Sidsel Helweg-Møller Øst Hansen: Ekstern lektor i retorik v. Københavns Universitet

Hvem er din retoriske helt?

C.J. Cregg fra tv-serien The West Wing/Præsidentens Mænd.

Hvornår tænker du på din retoriske helt?

C.J. er en stærk karakter, du kan have med dig som et indre anker til jobsamtaler, lønforhandlinger, eksamener, præsentationer – eller når din kæreste stadig ikke forstår, hvilken vej toiletrullen skal vende. C.J. stikker ikke op for bollemælk, og det bør du heller ikke!

Hvad er din retoriske helts “superkraft”?

C.J.’s superkraft er et potpourri af politisk tæft, social intelligens og elegante formuleringer. Med et hint af humor on the side.

Kan du komme med et eksempel, hvor din helt bruger sin retoriske “superkraft”?

C.J. er som pressesekretær vant til at svare prompte på kritiske spørgsmål fra journalister – og så er hun den eneste kvinde i seniorstaben, der dagligt rådgiver præsidenten. Uden at spoile for meget kan jeg sige, at hun bruger sin retoriske superkraft i op til flere samtaler med præsidenten, hvor hun står fast på sine egne holdninger, kommunikerer dem klart og samtidig udviser forståelse for præsidentens (beslutnings-)situation.

Frida Hviid Broberg: Ph.D.-stipendiat i retorik v. Københavns Universitet

Hvem er din retoriske helt?

Min største retoriske helt er Audre Lorde. Lorde beskrev sig selv som ”black, lesbian, mother, warrior, poet”. Hendes tekster anerkendes især for deres politik og poesi (mange af dem har da også form som digte), men selvom hendes tekster sjældent antager en form, vi genkender som filosofi eller teori, flyder hendes værker over af indsigter om sprog, stilhed, følelser, køn, race, seksualitet og klasse. Hendes tekster er ikke bare af forbilledlig retorisk kvalitet, de har også meget at tilbyde retorisk tænkning, kritik og pædagogik.

Lorde skriver ikke bare om vrede, hun skriver også med vrede, fra vrede.

Hvornår tænker du på din retoriske helt?

Jeg vender tilbage til Lordes tekster igen og igen for hver gang at få mere ud af dem. Som hun skriver: ‘revolution is a process, not a one-time event’.

Jeg arbejder på et projekt om vrede, og her er Lordes skrift og tænkning fundamental. Hun har skrevet flere tekster om vrede, heriblandt den måske mest centrale feministiske tekst om vredens retoriske potentialer. ”The Uses of Anger: Women Responding to Racism” fra 1981 (oprindeligt skrevet som en tale) er et skoleeksempel på ikonicitet: Lorde demonstrerer vredens potentialer, i samme bevægelse som hun udlægger dem.

Lorde skriver ikke bare om vrede, hun skriver også med vrede, fra vrede. Om oprindelsen til digtet “Power”, der handler om politimordet på en tiårig sort dreng, fortæller Lorde, at hun blev overvældet af raseri, da hun hørte, at hans morder blev frifundet: “A kind of fury rose up in me; the sky turned red. I felt so sick. I felt as if I would drive this car into a wall, into the next person I saw. So I pulled over. I took out my journal just to air some of my fury, to get it out of my fingertips. Those expressed feelings are that poem.”

Hvad er din retoriske helts ”superkraft”?

Det er umuligt ikke at fremhæve Lordes sprog. Hendes tekster er vævet sammen af silkebløde og syleskarpe sætninger og indfarvet med udødelige metaforer som ”the master’s tool will never dismantle the master’s house”. Der er så meget styrke, så meget smerte, så meget skønhed i hendes tekster.

Kan du komme med et eksempel, hvor din helt bruger sin retoriske “superkraft”?

“I am not free while any woman is unfree, even when her shackles are very different from my own. And I am not free as long as one person of Color remains chained. Nor is anyone of you.

I speak here as a woman of Color who is not bent upon destruction, but upon survival. No woman is responsible for altering the psyche of her oppressor, even when that psyche is embodied in another woman.”

Hanne Smith Pedersen: Ekstern lektor i retorik v. Københavns Universitet

Hvem er din retoriske helt?

Ud af mange gode kandidater til en retorisk helt har jeg valgt en retorisk heltinde – nemlig Jette Barnholdt Hansen. Jette var min kollega, sparringspartner og veninde, og med fælles interesse for stemmen havde vi altid stof til diskussioner, ideer til undervisningen og til mere eller mindre gakkede øvelser.

Hvornår tænker du på din retoriske helt?

Jeg tænker især på Jette, når de studerende spørger, hvordan de kan videreuddanne sig i stemmebrug, oplæsning og mundtlig rådgivning på kandidaten i retorik – og jeg må svare dem, at det nok ikke er muligt.

Hvad er din retoriske helts ”superkraft”?

Jettes superkraft var blandingen af høje faglige ambitioner og et favnende, positivt, generøst sind. Hun var en inspiration for alle, der mødte hende – studerende såvel som kollegerne. Jette var utrolig stolt af sit fag, så stemmebrug og mundtlighed var næsten altid omdrejningspunktet i samtalerne med hende. Desværre sneg en hidsig cancer sig ind og satte en stopper for hendes smittende engagement.

Kan du komme med et eksempel, hvor din helt bruger sin retoriske ”superkraft?

Da Jette underviste på kandidatuddannelsens stemmebrugsprofil, var anatomi en vigtig del af den grundlæggende teori. Så den skulle de studerende have de bedste forudsætninger for at lære. På det tidspunkt var holdstørrelsen for det meste under 10, og dem inviterede hun hjem til sig selv, for nu var det tid til faglig fordybelse i hyggelige rammer. Jette havde været forbi Slagteriskolen og købt et par svinestruber. På apoteket fandt hun skalpeller, engangshandsker og plasticforklæder. Da teen var drukket og kagen spist, var det tid til at få svinestruberne frem. Hjemme i køkkenet blev aviserne bredt ud på spisebordet, og så var de studerende klar til at snitte, undersøge, spørge, mærke og undres.

Christine Isager: lektor i retorik v. Københavns Universitet

Hvem er din retoriske helt?

Jeg vælger en antihelt: Manuskriptforfatteren Charlie Kaufman, der er hovedperson i Orkidé-tyven (2002), som Kaufman selv har skrevet manuskriptet til. I filmen spilles han af Nicholas Cage – og han overvinder skriveblokering.

Hvornår tænker du på din retoriske helt?

Når jeg skal skrive, men ikke kan få truffet alle de retoriske valg og fravalg, der skal træffes, når man skriver.

Hvad er din retoriske helts “superkraft”?

Kaufman er idealistisk, hvad angår skrivehåndværket, men han er også desperat, og begge dele er stærke drivkræfter. Han griber til muffins og genreskabeloner og et skrivekursus og opsøgende feltarbejde og fiktion og endelig altså: autofiktion, da han til sidst skriver sig selv ind i manuskriptet.

Kan du komme med et eksempel, hvor din helt bruger sin retoriske “superkraft”?

Kaufmans opgave består (også i virkeligheden) i at filmatisere en faglitterær bog, The Orchid Thief, af den velanskrevne journalist Susan Orlean, der spilles af Meryl Streep. Kaufman er så lammet af ærefrygt over for Orlean, at han overtaler sin mere udadvendte tvillingebror til at opsøge hende i sit sted for at indhente mere baggrundsviden. Hvad enten det skal betyde, at Kaufman mobiliserer en modigere side af sig selv, eller bare at han langt om længe får bedt et andet menneske om hjælp, så bringer det ham i hvert fald videre i processen. Mødet med Susan Orlean sætter tvillingebrødrene på sporet af en fantastisk intrige og forløser endelig formen på Kaufmans retoriske projekt.