Elon Musk: Frelser, svinehund eller folkeforfører?
“You either die a hero or live long enough to see yourself become the villain.” Sådan siger Christopher Nolans skurk i filmen The Dark Knight Rises. Og sådan vil nogen sige om Elon Musk. Manden, der opkøbte Twitter og navngav det X, der gjorde elbiler eftertragtede, og som vil sende menneskeheden til Mars i sine rumraketter. I et interview med erhvervsjournalist Ole Hall, der er aktuel med bogen Techmogulen Elon Musk, har vi forsøgt at finde ud af, hvilken rolle Elon Musk spiller i vores samfund. Er han en helt, der vil redde menneskeheden, eller nærmere en skurk, der vil bøje den efter sin vilje?
med Ole Hall, erhvervsjournalist på DR og forfatter til bogen Techmogulen Elon Musk
25. februar 2024 · 10 minutter læsetid
Hvorfor besluttede du dig for at skrive den her bog om Elon Musk?
Det er simpelthen, fordi jeg havde lyst til at gøre det. Jeg synes, at han var svær at forstå. Jeg kunne godt mærke, at der var diskussioner om ham hele tiden, og så manglede jeg selv et ordentligt ståsted. Jeg manglede at forstå, hvad det er, han kan.
De fleste kender efterhånden godt Elon Musk, men hvem er han egentlig?
En lille dreng fanget i en 52-årig mands krop med store problemer i sin udvikling. Han har ikke udviklet de sociale kompetencer, som de fleste mennesker udvikler helt naturligt i deres barndom, i børnehaven og i deres skoletid – altså hvordan vi omgår hinanden. Det bærer han stadigvæk præg af. Hans evne til at aflæse andre menneskers følelser, deres mimik, holdninger og det at temperere sig selv i forhold til omverdenen – den evne har han aldrig rigtig formået at udvikle. Men han har vendt udfordringerne eller problemerne til at være en fordel, fordi han har hævet sig op over det sociale og i stedet for er gået all in på de eventyr, han ville skabe. Man kan se det i SpaceX, hans rumfartsvirksomhed, som han fra start besluttede skulle gøre menneskeligheden multiplanetar. Man ser det også i X, hvor det for ham ikke bare handler om at skabe en god samtale, men om at skabe et bedre demokrati. Et mere ærligt samfund, vil han nok sige, hvor sandheden skal frem – også på bekostning af menneskets ve og vel.
Elon Musk ejer det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter). Hvordan er hans forhold til ytringsfrihed?
Han kalder sig selv ytringsfrihedsabsolutist. Det blev hans måde at sælge ideen om, hvad han skulle med Twitter. Han mener, at han kan skabe en bedre verden, hvis der bliver et mere sandhedssøgende socialt medie, hvor det er den ultimative sandhed, der er i fokus. Dermed er der også mange hensyn til at moderere platformens indhold, som organisationen tog tidligere, der bliver tilsidesat. De står i virkeligheden i vejen for den ultimative sandhed, mener han. Alle mulige hensyn, der altid vil være præget af bias, personer og strømninger i vores kultur, ønsker han at skrabe væk for at nå ind til en mere ”ægte” sandhed.
Men i praksis er Elon Musk selv fejlfuld, menneskelig og komplet selvmodsigende sammensat – ligesom alle mulige andre mennesker. Han lever ikke op til sine egne idealer overhovedet.
Alle vil jo gerne have sandheden, men Musks sandhed er sandere end vores andres sandhed, mener han, fordi han tager udgangspunktet i fysikkens love. Indenfor kunstig intelligens vil han lancere TruthGPT. Et sted, hvor han mener, alle lag og bias-filtre er væk. Tilbage står kun fysikkens love, hvor man skal kunne føre videnskabelige argumenter hele vejen igennem – mere end sociale, menneskelige argumenter.
Men i praksis er Elon Musk selv fejlfuld, menneskelig og komplet selvmodsigende sammensat – ligesom alle mulige andre mennesker. Han lever ikke op til sine egne idealer overhovedet. Vi har set, at ret hurtigt efter han overtog Twitter, kom der pres fra forskellige autokratiske regimer, såsom Indien og Tyrkiet, hvor han slettede de tweets, de bad om at få slettet. Det fremstår hyklerisk. Det er egentligt sjovt, at han ikke kan lide bias, men da han købte Twitter, besluttede han at booste sin egen algoritme. Det er ren selvoptagethed. I virkeligheden er der en eller anden form for verdenssyn, der titter frem, hvor han mener, at dem med stor magt skal have endnu mere.
X er nok det medie, der er blevet koblet allermest sammen med politiske og aktivistiske bevægelser. Nu hvor det ejes af Elon Musk, tror du så, at det har betydning for vores samfund?
Ja, jeg tror, X kommer til at stå for noget andet. Der er flugt fra platformen som meningsdanner. Ud fra hvad folk fortæller, så er der simpelthen mange, der ikke vil være på platformen længere. Der er en opfattelse af, at den er blevet mere højredrejet, og derfor søger folk mod alternativer. Derfor risikerer X at miste indflydelse. Tiltroen til, at X også er der for minoriteter eller for synspunkter, som står i kontrast til autoritære regimer, er der nok ikke i helt samme grad, som den var før. Så er der en risiko for, at X har udspillet sin rolle.
Hvordan vil du karakterisere Elon Musks egen retoriske praksis?
Jeg lægger mærke til, at hans missioner er større end normale erhvervslederes missioner. Det er ret ekstreme visioner eller missioner, som han udlægger og bruger til at skabe opmærksomhed. Og som han så kan holde i live i lang tid, fordi de er så langsigtede. Når han taler om at komme til Mars, er det et smart greb, fordi det er så vildt. Det får folk til at spidse ører. Men det er så utrolig svært at komme derhen, at det er en historie, du kan tale om i 20, 30, 40 år endnu. Han har allerede talt om det i over 20 år. Så det er den ene ting – han formår at se den store historie og fortælle den.
Fordi på den ene side, får han talt sig op som en frelser, en helt, som kan mere end alle andre. Som vi bare skal lytte til og følge efter, så skal det nok gå godt. Men så ser man ham den næste dag, hvor han taler til stodderen i folk eller til den indre svinehund.
Derudover taler han også om, at vi er på en mission: Det handler om at redde menneskeheden. Der er et budskab om, at vi skal gennemføre Musks projekter, for ellers risikerer vi, at vi alle sammen dør, når jorden en dag går under. Han er kommet med talrige eksempler på, hvordan Jordens befolkning kan blive udslettet. Det behøver ikke engang at være opvarmning af Jorden. Det kan også være pandemier, meteorer eller 3. verdenskrig. Så han får skabt sin mission– det handler om at redde menneskeheden.
Men jeg synes også, at der er noget underlig modsatrettet i det her. Fordi på den ene side, får han talt sig op som en frelser, en helt, som kan mere end alle andre. Som vi bare skal lytte til og følge efter, så skal det nok gå godt. Men så ser man ham den næste dag, hvor han taler til stodderen i folk eller til den indre svinehund. Hvor han kan være primitiv og led. Tykfobisk og racistisk. En modstander kaldte han for pædofil. Men selv når Elon Musk taler til den indre svinehund, så får han stadig opbakning. Han er virkelig højt begavet, det er jeg ikke i tvivl om, og han kan også tage en videnskabelig debat til tider. Derfor kan han fremstå meget troværdig, men samtidig også virkelig tale til den laveste fællesnævner. Han kan indtage forskellige positioner og bruge forskellige greb. Det er et stort maskespil.
I din bog, der skriver du også ”Med sine tweets formår Musk både at begejstre og splitte. Hans tweets handler stort set aldrig om at samle folk. Han tweeter ikke om borgerjournalistik eller folkelige bevægelser. I stedet fremstår han som individualisten, der vil gøre en forskel ved at være klogere, mere frygtløs og mere visionær end alle andre.” Hvordan kan Elon Musk stadig have så stor indflydelse på trods af, at han ikke forsøger at samle folk?
Det er fordi, han formår at gøre sig selv til en god historie. Og en god måde at gøre det på er at aktivere følelserne. At få folk til at hade eller elske ham. Det er to af de stærkeste følelser, vi har, så bare at skabe noget, der minder om de to følelser, er med til at skabe opmærksomhed. Det har vi også tidligere set personer, der kunne. I Danmark tænker jeg både på Mogens Glistrup og Simon Spies. Jeg sidder ikke her og elsker eller hader Elon Musk, men han har alligevel fat i mig. Uanset hvilke følelser man har omkring dem, så har de gjort sig selv til et interessant samtaleemne.
Han har evnen til at få os til at føle noget, så selvom det er forargelse, bliver vi stadig draget af det.
Vi har brug for at sladre om noget – og ikke mindst at sladre om nogen. Nogen besidder evnen til at komme op i en kategori, hvor man får lyst til at sladre om dem som f.eks. kendisser. Når de står på den røde løber og både er sjove, vulgære i deres udtryksform eller ambitioner, charmerende og frastødende. Men det kan føles mere legitimt, hvis du spiller på alle de tangenter samtidig med, at du er verdens rigeste og en dygtig erhvervsmand. Så får mennesker nemt ved at forholde sig til én. Elon Musk er nemmere for os at snakke om end Troels Lund Poulsen. Hvis vi skal drage en parallel til Donald Trump, så har Elon Musk måske endda et lidt større klaviatur at spille på, fordi han har flere talenter og udtryksformer. Han har evnen til at få os til at føle noget, så selvom det er forargelse, bliver vi stadig draget af det.
Der har altid været en historie om, at han mangler penge, samtidig med at han havde penge. Og de modsætninger; han virker som en 12-årig, han er utrolig intelligent. Han mangler penge, han er verdens rigeste. Han vil gerne købe Twitter, han vil ikke købe Twitter. Han vil have ytringsfrihed, han vil gerne bestemme. Det er fuldstændig inkonsistent, hvis man hører efter. Men det skaber så meget friktion og så meget debat, og fordi han siger tingene så firkantet, så krystalklart, så forstår folk det. Samtidig kan han udtrykke det i ret korte tweets. Han er faktisk også sjov, nogle gange elegant, og andre gange ret kluntet. Så selv hvis han ikke vækker følelser hos én, er han stadig bare et enormt godt samtaleemne. Vi lever i en fragmenteret verden, så på en måde er det også rart at have noget eller nogen, vi kan samles om.
Elon Musk opnåede virkelig heltestatus, da han satte sine satellitter op over Ukraine, og så samtidig, nu her på bagkant, er det kommer frem, at han måske ikke har aktiveret dem i et område, hvor de havde brug for dem. Hvad tænker du, om den magt Musk har i samfundet?
Det er et kolossalt problem, at han har den form for magt og indflydelse, fordi det er uigennemsigtigt. Dels hvad han siger, og hvad han gør, men dels også hans motiver. Det er faktisk virkelig svært at analysere, fordi det ikke er sikkert, hvad han siger og hvad han gør, stemmer overens med virkeligheden. Samtidig har vi ikke så mange muligheder for at efterprøve det. Jeg synes måske nok, at der er nogen, der lidt for hurtigt køber Musks egne analyser.
Det kom frem, at Elon Musk havde slukket for satellitkommunikationsnetværket for at forhindre et ukrainsk snigangreb på den russiske flåde. Dét, sagde han, var for at forhindre tredje verdenskrig, da han vidste, at hvis angrebet blev gennemført, ville der blive svaret igen fra russernes side af med atomvåben. Og det argument blev ligesom købt. ”Nå ja, når Elon Musk siger det, så giver det måske meget god mening, at han handlede, som han gjorde”. Men vi ved ikke, om han mener det, han siger, eller om hans forklaring er rigtig. Vi ved ikke præcist, hvad der er foregået – ofte har vi kun hans ord for det.
Det er derfor svært at vide, hvad der er Musks virkelige motiv, men det er en kæmpe retorisk magt, han har, hvis han kan forme hele narrativt selv.
Musk har sagt, at hans satellitsystem, Starlink, som er milliarder af dollars værd, har været udsat for hackerangreb og været under heftig beskydning fra russisk side af. Han har derfor en kæmpe økonomisk interesse i at bevare det, men måske også en økonomisk interesse i at være på god fod med mange forskellige mennesker rundt omkring i verden, så han kan sælge nogle biler og teknologi til dem. Herunder også russer og andre, der er allierede eller sympatiserer med russerne.
Det er derfor svært at vide, hvad der er Musks virkelige motiv, men det er en kæmpe retorisk magt, han har, hvis han kan forme hele narrativt selv. Så selv hvis der sidder et par kritiske analytikere eller journalister og siger, at det ikke er sikkert, at det er sådan det hænger sammen, så har han måske allerede fanget 17 millioner eller 50 millioner med sine budskaber. Og den, der er hurtigst til at forme narrativet og komme med forklaringer, sammenlagt med en høj status og mange følgere, kan sætte et præg på diskussionen og på forståelsen af, hvad der er virkelighed. Det er en helt vild magt, som ikke bør tilkomme nogen mand eller kvinde.
Elon Musk blev engang ofte sammenlignet med superhelten Iron Man. En fiktiv karakter, der optræder i Marvel-filmene som en genial mangemilliardær, der med lige dele arrogance og charme, redder dagen. Er han stadig en helt eller er han måske blevet noget andet?
Det er han for nogen. For nogen er han stadig en kæmpe helt og vil blive ved med at være det næsten uanset, hvad han gør. Men for en større og større gruppe vil han blive den klassiske historie om ham, der skabte noget stort, blev stor, blev ”larger than life” og så mistede sig selv, mistede kontrollen, mistede sit imperium. Og ikke bare selvkontrollen, men det indre kompas. Jeg tror også, der er noget med hans helbred – hans fulde fem. Måske er han ved at nå det punkt, hvor han mister sig selv og sin forstand. Jeg tror, at vi i løbet af de næste par år kommer til at få en diskussion om, hvorvidt han er gal eller genial. Personligt tror jeg, han er ved at være nået sin smertetærskel. Det er et utroligt pres, han har sat sig selv i. Så jeg tror, at der er mange, der også begynder at opleve, at dét i virkeligheden er den spændende fortælling. Ikke om hvor stor, og hvor fantastisk, og hvor svulstigt det kan blive, men hvornår mennesket krakelerer.
Undertitlen på din bog er ”Manden der vil forme vores fremtid”. Hvad mener du med det? Hvordan ser du fremtiden med Elon Musk i centrum på den her måde?
Elon Musk har helt klart en intention om at forme vores fremtid. Det er så spørgsmålet, om han også reelt kommer til at gøre det. Jeg tror egentlig, at begge dele er godt på vej til at blive fuldendt. Jeg synes, der er noget utroligt spændende ved at kigge på robotter og kunstig intelligens, selvkørende biler og chips i hjernen. Der kommer han til at præge vores fremtid rigtig meget. Han har åbnet en dør ind til, hvad for en virkelighed vi formentlig går i retning af. Det kan så godt være, at det kun er halvdelen af de ting, som han siger, der bliver til noget. Men der skal nok være noget af det, han siger, der bliver til noget. Det viser hans historik. Derfor er vigtigt at prøve at forstå, hvad det er for nogle mål, han sigter efter.
Læs også
