Længe leve solmærket

Det mere end 40 år gamle, ikoniske solmærke, der i 1970’erne havde afgørende betydning for borgeroplysning om atomkraft, lever i dag videre i nye sammenhænge.

December d. 16 2021 ·  3 minuters læsetid · Nøgleord: solmærket, corona, logoer

De fleste af os har set solmærket før – den smilende, røde sol, der er omgivet af teksten “Atomkraft? Nej tak” på den gule baggrund. Men alle ved måske ikke, at solmærket blev skabt i 1975 af Anne Lund, der var en del af Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA). Ifølge Lund skulle solmærket være et symbol på bevægelsens formål, der var at oplyse borgere om atomkraft og på den måde sætte gang i en politisk samtale om, hvilken energi vi bruger.

Vi ser netop i solmærket, at solen står centralt i logoet, fordi den repræsenterer en anden måde at producere energi på – for eksempel solenergi – samtidig med, at der høfligt og kontant siges “NEJ TAK” til atomkraft. På den måde signalerer solmærket altså et kompromisløs, men samtidigt imødekommende tilgang til kampen mod atomkraft. 

Solmærket blev hurtigt udbredt – både herhjemme og uden for landets grænser, hvor det blev oversat til mere end 60 forskellige sprog. Solmærket blev så populært, at vi stadig kan se klare referencer til det blandt nye logoer i dag. Solmærket er altså et logo, der lever videre i nye sammenhænge.

I artiklen er vi derfor interesseret i at belyse, hvordan solmærket i dag lever videre i nye sammenhænge. Derfor må vi se på, hvordan allerede eksisterende fænomener kan præge nye fænomener. Derfor har vi valgt at inddrage retoriker Jenny Edbauers artikel Unframing Models of Public Distribution: From Rhetorical Situation to Rhetorical Ecologies (2005). I artiklen skriver Edbauer, hvordan fænomener – her logoer – kan have en smittende effekt på fremtidige fænomener. I artiklen beskriver hun, hvordan fænomener er ”vira”, der kan ”smitte” hinanden. På den måde kan der opstå fænomener – her logoer – der implicit og uden direkte påvirkning influerer hinanden og som derfor ligner hinanden og har klare referencer til hinanden, uden der er tale om det samme logo. 

På den måde bliver det altså tydeligt, hvordan solmærket har smittet corona-logoet, der nu lever videre i en ny sammenhæng som et nyt fænomen.

Her mere end 40 år efter solmærket blev skabt, ser vi flere eksempler på, hvordan logoet har haft en smittende effekt. Et eksempel på det er logoet “Corona? Nej tak”, der har tydelige referencer til solmærket.

Vi ser blandt andet, hvordan logoet har den samme runde form som solmærket; dog er solen nu byttet ud med en surmulende coronavirus, hvis røde overflademolekyler til forveksling også kunne ligne solstrålerne i solmærket. Sloganet er også bygget op på samme måde som solmærket med et spørgsmål, “Corona?”, og et efterfølgende “Nej tak”. På den måde bliver det altså tydeligt, hvordan solmærket har smittet corona-logoet, der nu lever videre i en ny sammenhæng som et nyt fænomen.

De nye logoer bruges også typisk i nye sammenhænge til at sprede politiske budskaber. Et sådant eksempel finder vi på Møn. Her har en gruppe lokale borgere startet en bevægelse rettet mod Vordingborg kommunes planer om nye ferieparker.

Bevægelsen har med tydelig inspiration fra solmærket skabt et nyt logo med teksten “Turister? Ja tak. Feriefabrikker? Nej Tak”. Logoet består i den nye version af to runde logoer på en baggrund af blå himmel og sandstrand. Det ene logo har en glad sol – ligesom solmærket – men nu har solen fået solbriller på. Det andet viser en fabriksbygning med teksten “Feriefabrikker? Nej tak”.

Vi ser altså i eksemplerne, hvordan solmærket præger – eller smitter – de nye logoer, der bruges i dag, og på den måde bliver det originale logos liv forlænget, fordi det nu lever videre i de nye sammenhænge. 

En af grundene til, at vi ser nye logoer have tydelige referencer til/være smittet af solmærket har at gøre med, at solmærket blev så udbredt som det gjorde i kampen mod atomkraft. De fleste generationer i dag kender til kampen mod atomkraft og solmærket, så når de f.eks. ser en af de logoer, vi har beskrevet her i artiklen, så vil tankerne blive ledt tilbage på solmærket fra OOA. Det betyder også, at de nye logoer, der er smittet af solmærket, på sin vis løber af med noget af den troværdighed/styrke, som solmærket i sin tid besad.

I artiklen håber vi på den måde at have belyst, hvordan artefakter kan påvirke hinanden og derfor ikke kan betragtes isoleret set. I stedet skal man se dem som en del af en større sammenhæng.

Skrevet af: