Stemmen er følelsernes instrument

Projektlederen rømmer sig og tager ordet: “Velkommen. Jeg har glædet mig rigtig meget til vores møde”. Det burde være optakten til god stemning og engagement, men stemmen signalerer noget andet. Den lyder monoton og klemt. Den indledende rømmen kan signalere, at taleren ikke føler sig godt tilpas i situationen, og det bliver kun bekræftet af den lidt mumlende udtale. Der skal være en sammenhæng imellem det vi siger til andre, og det andre hører. Sådan er det dog ikke altid – og det ligger ofte i stemmens følelsesmæssige udtryk.

af Hanne Smith Pedersen, ekstern lektor i retorik og selvstændig stemmerådgiver i Fonegs Kommunikation

16. februar 2022 ·  12 minutter læsetid

Form, følelser og indhold spiller sammen

Projektlederen er et klassisk eksempel på, at stemmen signalerer en underliggende følelse af utilpashed, der fortæller det modsatte af ordene. Dine ord bliver akkompagneret af stemmeføringen. Det er ingen hemmelighed, at modtageren både opfatter hvad du siger, og hvordan du siger det. I den mundtlige kommunikation samarbejder ordenes indhold og stemmens udtryk om, hvordan budskaber skal formes og forstås. Netop derfor er stemmebrug et vigtigt element i retorikfaget. Dels er stemmen det instrument, der skal bære lyden af vores ord, dels er stemmen afgørende for, hvordan andre forstår nuancerne i budskabet og intentionen med formidlingen. 

En af retorikkens centrale pointer er at skabe troværdighed i formidlingen fra afsender til modtager. Gennem stemmens samspil med ordene kan modtageren nemt afkode afsenderens engagement, følelser og faglige kompetence. Når der ikke er overensstemmelse mellem ordene og stemmens signaler, styrtdykker troværdigheden, og det bliver en næsten umulig opgave at overbevise andre om den sag, man har taget ordet for.

Det fysiologiske aspekt

Lige som du måske først lægger mærke til, hvordan du går, når der er en sten i skoen, lægger du måske først mærke til stemmen, når der er noget galt. Hæsheden sætter ind, stemmen ryster, når du bliver nervøs, eller andre beder dig gentage, hvad du lige har sagt.

Når vi bruger stemmen, er der mange fysiologiske processer i gang. Vores lyde er et produkt af det, der fysisk sker, når vi bruger stemmen. Baggrunden for at forstå stemmens arbejde ligger derfor først og fremmest i erkendelsen af, at stemmeinstrumentets fysiske udformning danner forskellige lyde. Vores stemmeapparat består fortrinsvis af tre systemer, der skal arbejde sammen: åndedrættet, stemmelæberne og mundhulen.

Åndedrættet producerer den udadgående luftstrøm, vi skal bruge til at sætte stemmelæberne i svingninger. Stemmelæberne producerer lyd ved at mætte udåndingsluften med svingningernes vibrationer. Mundhulen former det klangrum, der danner de forskellige talelyde. Det er nemt, når det virker som vi forventer – og samtidig er det et virkelig komplekst samspil, som hurtigt kan sætte stemmen ud af kurs.

Kroppen reagerer på følelserne og på de tanker, følelsen sætter i gang, og den kropslige reaktion kommer til at præge lydproduktionen.

Kropsholdningen og spændingsgraden, bl.a. i struben og kæbemusklerne, er afgørende for, hvordan lyden bliver produceret. Produktionen af lyden er afgørende for, hvordan stemmens signaler opfattes af andre. Muskelspændingen i de tre systemer er påvirkelig af følelser, og det vil få stemmen til at lyde forskelligt alt efter hvilken situation vi befinder os i.

Er du følelsesmæssigt påvirket, kan det høres i stemmen med det samme, om det så er en boblende glæde, usikkerhed, vrede, nervøsitet, ro, overskud eller engagement. Kroppen reagerer på følelserne og på de tanker, følelsen sætter i gang, og den kropslige reaktion kommer til at præge lydproduktionen. Usikkerhed kan fx foranledige, at skuldrene og hovedet falder lidt frem, vejrtrækningen bliver mere overfladisk, og kæbemusklerne spænder lidt sammen. Stemmens lyd bliver dermed begrænset, så man taler svagere, mere utydeligt og mere monotont, fordi det fysiologiske udgangspunkt er anspændt og sammenlukket. Og det reagerer lytteren på.

Hører lytteren det samme, som du tror, du udtrykker?

Du har nok prøvet at ringe til én, du kender godt, og efter få sekunder vide, om vedkommende er ked af det, optaget af noget andet eller er glad for at høre fra dig. Hvordan kan vores hjerne tolke, hvordan den anden har det?

For at finde en forklaring på det, kan vi bevæge os over i neuropsykologien og kigge på teorien om spejlneuroner. Den enkle forklaring er, at neuronerne i hjernen spejler det, vi møder, og at vi – i mindre skala – gør det samme, for at give vores egen hjerne mulighed for at tolke, hvad der er på færde. Teorien om spejlneuroner forklarer, hvordan disse neuroner danner basis for vores sociale intelligens, indlæring og empatiske forståelse for den, vi står overfor.

I forhold til stemmen kan teorien om spejlneuroner forklare, hvordan vi forstår og fortolker modpartens signaler i stemmeføringen. Den forklarer også, hvorfor nogle stemmer får os til at slappe af, mens andre gør os irriterede og aggressive. Neuronerne oversætter stemmens lyd til et fysiologisk niveau, hvor vores egen hjerne kopierer det, vi hører, ser og mærker. Vores reaktioner spejler ganske enkelt afsenderens fysiske aktivitet i stemmebrugen.

Derfor reagerer vi på en stemme, der lyder skinger, svag eller klemt med fx at tolke, at afsenderen er beklemt ved situationen, eller at vedkommende ikke helt kan stå inde for det, der siges.

Omvendt kan en sund og stærk stemme indirekte fortælle, at man er sikker i sin sag, engageret i emnet og imødekommende over for modtageren. Denne evne til at tolke hvordan andre har det, og ud fra det handle mest hensigtsmæssigt, er essentielt i kommunikation mellem mennesker.

Problemet opstår, når ens stemmevaner gør, at modtageren aflæser en anden følelse, end den man selv synes, man giver udtryk for.

Gennem livet tillægger vi os mere eller mindre gode vaner i vores stemmebrug. Sammen med vores fysiologi er disse forskellige vaner med til at danne den personlige lyd i vores stemmeføring. Men vanerne er ikke altid hensigtsmæssige i forhold til en sund stemmebrug. Vanerne er sjældent bevidste, og derfor kan det være svært at opdage, at man for eksempel taler meget hurtigt, mumlende eller skingert. Problemet opstår, når ens stemmevaner gør, at modtageren aflæser en anden følelse, end den man selv synes, man giver udtryk for. I modtagerens ører lyder det måske, som om man er indigneret, ligeglad eller har travlt, selvom afsenderens intentionen er en anden.

Stemmens roller

Med ord kan vi bestemme samtaleemnet, men stemmen formidler samtidig, hvem du er som person, hvordan du har det med at stå i en bestemt situation, og hvad du vil opnå. Så hvordan matcher stemmen din selvopfattelse og din fornemmelse af situationen?

Din stemme indeholder sandsynligvis forskellige vaner i forskellige roller. Vi kan kalde det stemmepersonaer. På jobbet kan det være, du har en kraftigere og mere markant stemmebrug, end når du er hjemme. Du taler med vennerne på en anden måde, end du taler med børnene eller bedsteforældrene. Arbejder du med kunderelationer, bliver ”servicestemmen” ofte lysere i tonelejet. Udtrykket bliver mere smilende, det kan være, at der er lidt mere luft på stemmen og større udsving i intonationen. Måske falder du (også) i fælden med at gøre s’erne lidt mere hvislende.

I nogle sammenhænge kan du spille på ironi, dobbelttydigheder og humor – og det får netop en virkning, fordi stemmen signalerer det modsatte eller noget andet end ordenes indhold. Ofte ligger humoren og ironien netop i uoverensstemmelsen mellem form og indhold. Her er hverdagens ironiske kommentarer om fx kaffemaskinens halvdårlige frembringelser med til at få lethed og smil ind i samtalen.

Uoverensstemmelsen mellem stemmeføring og ord kan også være en fordel, når vi ikke vil såre den anden i en samtale. Spørger en kollega for eksempel, om du har tid til at hjælpe med en opgave, kan stemmen trække så meget på svaret, at det tydeligt fremgår, at du ikke er afvisende, men faktisk ikke har tid. Vores sproglige høflighed kan altså sagtens bære, at ordene siger ja, og stemmen siger nej.

Med stemmen på arbejde

I mange jobsituationer er stemmen en stor del af den mundtlige kommunikation i en virksomhed. Man skal tage ordet til et morgenmøde, hyggesnakke i kantinen, og om eftermiddagen fremlægger projektgruppen deres foreløbige resultater for ledelsen.

Det meste af arbejdsdagen er stemmen med os uden at gøre opmærksom på sig selv. Problemerne kan opstå, når man kommer under følelsesmæssigt pres. I kantinen bliver der nok hyggesnakket, men føler man sig ikke som en del af gruppen, bliver ens forsøg på at deltage nemt lidt kluntet, og stemmen lyder derfor overdrevet entusiastisk, med upassende høj volumen og unaturligt store udsving i intonationen.

Er der problemer i luften til morgenmødet, bliver stemmen ofte mere anspændt, når vi tager ordet. Det er ubehageligt at tage et konfliktfyldt emne op, og for at komme hurtigt igennem, sætter man taletempoet op. I andres ører kommer det nemt til at lyde, som om man er vred og utålmodig.

I mere stemmekrævende jobs er den mundtlige kommunikation afhængig af, at stemmen fungerer som et fintunet instrument

Fremlæggelsen om eftermiddagen kan være afgørende for, om projektgruppen må fortsætte deres arbejde, så det er vigtigt, at præsentationen bliver afviklet så godt som muligt. Dét sætter nervøsiteten i gang. Vejrtrækningen flytter sig op i den øverste del af brystkassen, mens mellemgulvet og maven føles, som om det hele snører sig sammen. Struben spænder op, så stemmen kommer til at lyde presset, og den professionalisme, man plejer at have, skrumper ind til en usikkerhed, der er svær at komme ud af.

De andre medarbejdere afkoder de følelser, stemmen giver udtryk for – for det meste på et ubevidst niveau. Nogle gange er det fint nok, men andre gange ville det være rart at stå i den pressede situation med en følelse af at have styr på stemmen.

I mere stemmekrævende jobs er den mundtlige kommunikation afhængig af, at stemmen fungerer som et fintunet instrument. Som præst, jurist eller underviser er stemme og krop med til at formidle emnet med klarhed og holde modtagernes opmærksomhed i live. Arbejder man som speaker, lydbogsindlæser eller podcastvært, er stemmen og ordene det eneste, lytteren får i ørerne. I begge tilfælde er stemmen et vigtigt arbejdsredskab og samtidig afgørende for en succesfuld kommunikation.

Case: “Du taler for højt!”

Lad os med denne case se på, hvordan følelser og stemme mere konkret spiller sammen.

”Marie” blev for nogle måneder siden ansat som mellemleder i en mellemstor virksomhed. Flere af medarbejderne har sagt til hende, at hun taler meget højt, og at det nogle gange kan føles, som om hun skælder ud. Det er bestemt ikke Maries intention. Hun vil det bedste for sine medarbejdere, og opfatter sig selv som positiv og rummelig – så stemmen kommer til at stå i vejen for at budskabet, når hun for eksempel holder møder med de ansatte. Udgangspunktet for min stemmerådgivning var hendes ønske om at blive bevidst om, hvordan stemmen kunne fungere mere hensigtsmæssigt.

Til den første time med stemmetræning var der stor forskel på, hvordan stemmen lød i en almindelig, afdæmpet samtale og i en mere presset sammenhæng. Under pres blev tonelejet højere, stemmens klang skarp, og taletempoet meget hurtigt.

Da hun tog afsted en times tid senere, var det med fokus på først og fremmest at give sig tid til pauserne i sproget. Det gav plads til en dybere vejrtrækning og mere kontakt til mellemgulvet, hvilket gav stemmen mulighed for at spænde af. Når hun fik vejrtrækningen på plads, kunne hun bedre sætte tempoet ned og få tid til at udtale ordene tydeligere. Nogle af øvelserne kunne hun bruge i bilen, nogle var hjælpsomme som opvarmning, og andre teknikker kunne hun bruge opmærksomhedspunkter, når hun fx skulle stå som mødeleder.

I starten var det svært at koncentrere sig om de nye teknikker og samtidig holde styr på indholdet, men det hjalp at have de enkle teknikker til rådighed. Pauserne og det langsommere taletempo var nemt at bruge og effektivt til at ændre stemmens udtryk. Stemmens ro og den rundere klang signalerede en mere rolig autoritet, som medarbejderne bedre kunne relatere til. Siden har de forskellige teknikker været hjælpsomme som strategier, Marie kunne bruge, når stemmen begyndte at blive for presset.

Autenticitet eller træning?

Mister man sit autentiske udtryk i stemmen, når man begynder at træne den og ændre nogle af vanerne i stemmebrugen?  Nej, tværtimod. Stemmetræning handler ikke om at få stemmen til at passe ind i et bestemt ideal. Derimod er der fokus på at finde ind til den naturlige, frie stemme, så den kan udfolde sig hensigtsmæssigt i forskellige situationer og understøtte ordenes budskab. Netop dét giver stemmen et mere autentisk udtryk.

Følelserne skal stadig have plads og kunne høres i stemmen. Vi skal stadig vise vores menneskelige følelser, påvirke folk gennem følelser og selv være påvirket af dem. Træningen arbejder med teknikker til at være i kontakt med sin egen stemme – også i pressede situationer, så vi bedre kan finde en god balance mellem ordenes budskab og stemmens følelsesudtryk.

Gode råd

Hvad kan du gøre for, at stemmen er en medspiller og ikke en modspiller? Når stemmen er med på arbejde, er den ofte udfordret af nervøsitet, for eksempel hvis man skal gennemføre en svær samtale, præsentere virksomhedens nye strategi eller holde tale til en reception.

Hvad kan man gøre for at stabilisere stemmen i en presset situation?

• Overvej, hvorfor det er DIG, der skal sige noget. Når du ved, at du er den rette til at tage ordet, er det nemmere at føle sig nærværende og engageret.

• Træk vejret! Pust helt ud et par gange, og lad indåndingen få plads omkring mellemgulvet. Så er der mere ro på nerverne, inden du tager ordet.

• Find din grounding i kroppen. Sørg for at have vægten fordelt på begge fødder. På den måde får vejrtrækningen bedre plads, og du kan nemmere få energi i kroppen.

• Ret nakken op, så hovedet ikke hænger fremad og lukker af for klangen. Den åbne kropsholdning er samtidig med til, at du føler dig mere sikker.

• Husk pauserne i sproget. Det hjælper publikum til at skille informationer fra hinanden, og det giver dig tid til at trække vejret.

• Tal langsommere, end du plejer. Det giver dine ord mere vægt, og du får tid til at formulere sætningerne, uden at ”øh’erne” sniger sig ind.

• Åbn munden lidt mere, når du taler, så ordene kan komme tydeligt frem i udtalen. Det åbner for stemmens klang og giver dig mulighed for at finde ro. 

Stemme og følelser er tæt forbundne, og andre mennesker kan hurtigt afkode, hvordan du føler, men også reagere følelsesmæssigt. Derfor er bevidstheden om netop dét enormt vigtig i kommunikationen med andre mennesker. Men ligesom vi kan træne os op til fx at løbe et maraton, kan vi også træne stemmen til at blive et velfungerende instrument.

Forfatteren anbefaler:

Anne Karpf: The Human Voice. How this extraordinary instrument reveals essential clues about who we are (2006). Bloomsbury.

Hanne Smith Pedersen & Louise Fischer-Nielsen: Fra øje til øre. Redskaber og virkemidler i oplæsning (2017). Samfundslitteratur.

Jette Barnholdt Hansen & Hanne Smith Pedersen: Stemmen og tilhørerne. Taleundervisning i retorisk perspektiv (2016. Retorikforlaget.

Joachim Bauer: Hvorfor jeg føler det, du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner (2011). Borgen.

Lene Kleinschmidt & Dorte Kock: Find din stemme. En brugsbog (2010). Hans Reitzels Forlag.