Hvem vil ikke gerne være woke?

500 ord er blevet tilføjet Den Danske Ordbog i 2021. Et af dem er adjektivet “woke”, et flertydigt ord med en interessant historie og en ærgerlig udvikling. Et ord der udspringer af afrikansk-amerikansk sprogbrug og livserfaringer og som oprindeligt blev brugt som solidarisk opråb og som nu fungerer som skældsord i dansk offentlig debat. Her skal vi se nærmere på hvor det kommer fra, hvilken rolle det spiller i de danske debatsider og hvad det kan sige os om dansk offentlig debat i dag.

af Kristine Marie Berg, lektor i retorik v. Københavns Universitet

20. oktober 2021 ·  6 minutter læsetid

Et ofte citeret sted i Kenneth Burkes The Philosophy of Literary Form fra 1941 lyder nogenlunde således på dansk (jeg har selv oversat):

Forestil dig at du ankommer til en salon. Du er sent på den. Ved din ankomst har andre været der længe og er i midt i en intens diskussion, en diskussion så intens at de ikke holder inde for at forklare dig, hvad den egentlig handler om. Faktisk var diskussionen allerede i gang langt før de kom, ingen af de tilstedeværende er altså i stand til at spore alle skridt der er taget. Du lytter en stund, indtil du mener at du har fanget den overordnede argumentation, så dykker du i. En anden svarer dig, du svarer igen, en tredje forsvarer dig, en fjerde slutter sig til din opponent til dennes skuffelse eller fornøjelse afhængigt af kvaliteten af den hjælp du fik. Hvordan det end forløber, er diskussionen uendelig. Det bliver sent, og du må gå. Og det gør du, mens diskussionen energisk flyder på.

Dette tekststykke kan læses som en beskrivelse af en kommunikationssituation, offentlig debat, livet som sådan. Her skal vi læse det som et argument for at interessere sig for hvor de ord, vi bruger, kommer fra og hvilken funktion de har haft før. For vi skal som nævnt se nærmere på ordet ”woke”, hvad betyder det, hvor kommer det fra og hvilken funktion har det fået i dansk offentlig debat?

Solidarisk opråb

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab der holder Den Danske Ordbog levende og opdateret, og i år besluttede de så blandt andet at tilføje ordet ”woke”. Woke er nu, ifølge ordbogen, et adjektiv med betydningen ”som har opnået langt større indsigt og forståelse end tidligere, navnlig omkring social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign.” Det er altså et nyt adjektiv i dansk sprog, et med en umiddelbart positiv betydning, men som, som vi skal se, alligevel i dansk offentlig debat oftest bruges nedsættende i stridslystne tekster.

Woke er datidsformen af det engelske verbum ”wake”, at vågne eller vække, men blev tilføjet som adjektiv i The Oxford English Dictionary i 2017 i betydningen: “alert to racial or social discrimination and injustice,” altså stort set samme betydning som i Den Danske Ordbog. Woke som adjektiv er vokset ud af afrikansk-amerikanske livserfaringer og sprogbrug, men der er forskellige idéer til, hvor vi finder det tidligste eksempel på det. I en artikel i det amerikanske onlinemagasin Vox peger skribenten Aja Romano på en indspilning fra 1938 af protestsangen Scottsboro Boys af bluesmusikeren Lead Belly. Sangen handler om ni unge sorte amerikanere der blev falsk anklaget for voldtægt af to hvide kvinder. Efter sangen forklarer Lead Belly baggrunden for sangen og siger: “So I advise everybody, be a little careful when they go along through there, best stay woke, keep their eyes open.” “Stay woke” er her et opråb til andre sorte amerikanere om at være årvågne, når de færdes i et samfund præget af racisme og diskrimination.

Lyt til Lead Belly med “Scottsboro Boys” mens du læser videre:

The Oxford English Dictionary peger på artiklen ”If You’re Woke You Dig It” af den afrikansk-amerikanske forfatter William Melvin Kelley i The New York Times i 1962 som et tidligt eksempel. Artiklen er en veloplagt indføring i datidens hastigt udviklende sprog blandt sorte amerikanere. Interessant nok nævner Kelley her, at mange af de afrikansk-amerikanske slangord, der havde bredt sig til mainstream amerikansk, fejlagtigt blev tilskrevet den primært hvide beatnik-kultur. Artiklen afsluttes med en slags parlør. Som et af de sidste ord optræder ”woke” (adj.), hvis betydning forklares som ”well-informed, up-to-date”. Ifølge denne parlør fra 1962 er woke altså et ord, der udspringer af afrikansk-amerikansk sprogbrug og handler om at følge med, holde sig ajour. Ulig andre ord der findes i parløren, fx ”hip” og ”cool”, blev ”woke” ikke umiddelbart optaget i det amerikanske mainstreamsprog. Der skulle gå yderligere en del år før det skete.

Det er dog især Black Lives Matter, bevægelsen mod strukturel racisme og racistisk motiveret politivold, der har populariseret ordet som et solidarisk opråb blandt afrikansk-amerikanere

Vi springer 46 år frem i tiden til næste eksempel på en bredere spredning af ordet. I 2008 lancerede sangeren Erykah Badu nemlig sit nummer ”Master Teacher”, som handler om personlig udvikling, drømme om en bedre verden, som er eksplicit skrevet fra et afrikansk-amerikansk perspektiv og hvor ordene ”I stay woke” fungerer som refrain. I 2016 optræder ordet igen i et populært musiknummer, her rapper og sanger Childish Gambinos ”Redbone”, som afsluttes med ordene ”Stay woke”. Det er dog især Black Lives Matter, bevægelsen mod strukturel racisme og racistisk motiveret politivold, der har populariseret ordet som et solidarisk opråb blandt afrikansk-amerikanere: ”Hold øjne og øre åbne for diskrimination”. Og nu sker så det, Kelleys artikel omhandler; ordet spredes fra dets oprindelige kontekst, bliver populært og optaget i mainstreamsproget. I den forbindelse går det fra at være et solidarisk opråb til at være et mærkat, som bruges til at signalere tilhørsforhold. Mange vil gerne signalere at de er woke, også virksomheder og kendisser. Og i en polariseret politisk kultur leder det straks til at andre vil signalere at de i hvert fald ikke er det og at det slet ikke er noget at være stolt af.

Det er i denne fase i den igangværende diskussion at danske offentlige debattører træder ind i salonen.

Udskældning og udgrænsning

Jeg har søgt på ordet ”woke” i databasen Infomedias nyhedsmediearkiv blandt alle danske landsdækkende og regionale dagblade samt webkilder i perioden 22/7 2021 til 20/8 2021 (dags dato i skrivende stund.) Jeg har dernæst lavet samme søgning på samme periode i de seneste fem år, dvs. fra 2016 til 2020. Og der viser sig en tydelig tendens med bare enkelte eksempler i 2016-2018, derefter tager det en smule fart i 2019, men stadig blot 22 eksempler. I 2020 er vi oppe på 70 og i 2021 på 147. Lad os se nærmere på nogle af dem.

I en artikel i Kristeligt Dagblad den 22. juli i år bliver filminstruktøren Lisa Jespersen interviewet. Hun beskrives således:

 “Den unge filminstruktør tilhører i dag selv den københavnske klimabevidste kunstnerelite, og hun vil efter eget udsagn egentlig gerne være ”så woke som muligt”, så hun er selv kritisk over for det traditionelle landbrug og de kolossale mængder kød, som mange af os lever af.”  

Jespersen har altså tilsyneladende kaldt sig selv ”woke” – måske med en smule selvironi? Jeg fremhæver dette, fordi det er en undtagelse. Ellers er ”woke” nemlig noget man ikke selv er. Her nogle eksempler:

“Jeg er for den sags skyld ikke engang woke, så jeg skal da på forhånd undskylde, hvis jeg kommer til at bruge forældede begreber, eller på anden vis træder folk over tæerne.” (Fra Pov.international 20/8).

“Jeg er endnu ikke så woke, at jeg underkender påklædnings betydning eller vores tøjs evner til at kommunikere i verden.” (Ekstra Bladet 18/8).

Her ser vi ordets flertydighed: Det lader til at handle om at være opdateret (ikke bruge forældede begreber), altså som i ordets oprindelige betydning, om at vide hvordan man gebærder sig i dag og tilsyneladende også om at have nogle bestemte holdninger til påklædning (?) Der synes også at være en fornemmelse af at det at være woke er for meget, man kan være ”så woke” at man mener noget selvindlysende fjollet. I alle tilfælde er woke noget man ikke selv er.

Til nød kan det være noget man var:

“Samt historien om, hvordan han selv bevægede sig fra det woke segment til sin nuværende position, hvor han insisterer på, at radikal identitetspolitik ikke skal ske i hans navn.” (Kontrast.dk 6/8).

Andre steder bliver ordet brugt mere vrængende, som her:

“De såkaldt woke antiracister er derfor uforvarende kommet til at følge klassiske racister” (Politiken 20/8)

Ligesom ovenfor får man her fornemmelsen af at det at være ”woke” er for meget, her er nogle der ikke alene er antiracister, men ”woke” antiracister. De er også såkaldt woke, hvilket får det til at fremstå som noget påtaget.

Endnu et eksempel:

“den woke kapitalisme hævder alle at kæmpe den gode kamp” (Information 29/7).

Ordvalget ”hævder” fungerer her ligesom ”såkaldt” ovenfor, det peger på noget påtaget ved det at være woke.

Hvor det oprindelige opråb om at “stay woke” ytres i situationer mellem ligeværdige, hvor én viser omsorg og bekymring for en anden, fungerer “woke” nu som hierarkiskaber, hvor der tales om en tredjepart som skubbes ud og væk

I disse tre sidste eksempler er der desuden ikke tale om individer, men om et segment, en gruppe, en ideologi. Begrebet er altså rummeligt nok til både at karakterisere andres individuelle holdninger og måder at mene noget på og også grupper af folk eller tendenser i samfundet. Denne rummelighed fungerer som en slags strategisk flertydighed, der gør ordet passende at bruge i mange sammenhænge, fordi det netop kan betyde og referere til ret forskellige ting og som også gør det muligt at samle flere om at skælde ud på dem der anses for ”woke”. Og fordi woke både kan være meget forskellige negative ting og netop er noget de andre er, fungerer det også som stråmandsargument. Hvis man slår fast at det eller den man argumenterer mod, er ”woke”, har man allerede svækket dette standpunkt betragteligt og kan dermed lettere affeje det.

Samlet set bruges woke i dansk offentlig debat i dag altså primært polemisk, til at karakterisere og lægge afstand til andre og andres holdninger til en lang række forskellige ting. Og måske er det især andres måder at mene noget på, der er lægges afstand til, måder som ses som forkerte, for meget, påtagede og derfor ”woke”. Ordet bruges altså på en underforstået og uigennemsigtig måde og fremstår derfor flertydigt, som et ord der kan forstås og bruges forskelligt, men primært om andre og primært nedsættende og udgrænsende.

Vi har altså her (endnu) et eksempel på hvordan udgrænsende sprogbrug trives i dansk offentlig debat. Og her et både klart og overraskende eksempel eftersom woke er et ord, der oprindeligt blev brugt samlende og solidarisk. Det afdækker samtidig noget om hvilke afsender-modtager-relationer der optræder i dansk offentlig debat. Hvor det oprindelige opråb om at ”stay woke” ytres i situationer mellem ligeværdige, hvor én viser omsorg og bekymring for en anden, fungerer ”woke” nu som hierarkiskaber, hvor der tales om en tredjepart som skubbes ud og væk.

I Kelleys artikel fra 1962 spekulerer han på om det afrikansk-amerikanske sprog oprindeligt er opstået, fordi det gjorde det muligt for slaverne at tale uden at blive forstået. Det tilbød beskyttelse. Det gjorde opfordringen om at ”stay woke” også. I dansk offentlig debat i dag synes ordet ”woke” nu primært at tjene den funktion at lægge afstand til og nedgøre andre. Hvad der oprindeligt var et solidarisk opråb blandt afrikansk-amerikanere baseret i fælles erfaringer om racisme er i dansk offentlig debat blevet et signal om adskillelse og en måde at udgrænse andre.

Det er i grunden ærgerligt. Men som vi ved fra Burke er samtalen endnu ikke slut. Nu ved vi mere om, hvor ”woke” kommer fra. Det er op til os alle, hvor samtalen skal føre os hen.

Forfatteren anbefaler:

Aja Romano. A history of “wokeness”: https://www.vox.com/culture/21437879/stay-woke-wokeness-history-origin-evolution-controversy

Childish Gambino. 2016. Redbone: https://www.youtube.com/watch?v=Kp7eSUU9oy8

Erykah Badu. 2008. Master Teacher: https://www.youtube.com/watch?v=Dieo6bp4zQw

Kenneth Burke. The Philosophy of Literary Form. Berkeley: University of California Press, 1941.

William Melvin Kelley. If You’re Woke You Dig It; No mickey mouse can be expected to follow today’s Negro idiom without a hip assist. New York Times, 1962: https://www.nytimes.com/1962/05/20/archives/if-youre-woke-you-dig-it-no-mickey-mouse-can-be-expected-to-follow.html 
 

Bemærkning fra forfatteren: Jeg bruger ordene “strategisk flertydighed” ovenfor. Det har jeg fra Leah Ceccarellis artikel ”Polysemy: Multiple meanings in rhetorical criticism”, Quarterly Journal of Speech, 1998. Hvor hun beskriver strategisk flertydighed som en strategi en retor kan lægge for at vinde tilslutning blandt flere, bruger jeg det dog her mere som en måde at forklare, hvorfor “woke” vinder indpas. Det er ikke nødvendigvis en egentlig strategi fra en enkelt retor, men brugen af ordet, der sætter det i yderligere cirkulation.

Og tak til Ferruh Yilmaz for input og indsigt i begrebets brug i USA. https://www.tulane.edu/~fyilmaz/